Job på Trattoria FIAT

Vi er på udkig efter dygtige kolleger til vores team på Trattoria FIAT. Er du ambitiøs, passioneret og stolt af dit fag, kan Trattoria FIAT måske være noget for dig. Vi sætter stor pris på god kommunikation, dedikerede medarbejdere, kontinuerlig dialog og god holdånd. Vi vil gerne være en fantastisk arbejdsplads, hvor man har den fælles målsætning at give alle vores gæster en fantastisk Trattoria FIAT oplevelse!

Cocktailbartender

Er du en aspirerende cocktailbartender?
Trattoria FIAT søger en cocktailbartender der kan indgå i en attraktiv vagtplan. Du er ansigtet udadtil til alle gæsterne der besøger restauranten, og du er den der sørger for de får lækre drinks – uanset om de sidder i restauranten eller i baren hos dig. Vi sørger for grundig oplæring, så du skal have masser af gåpåmod og lyst til at lære – mere end du skal have lang erfaring.
Jobbet er en fuldtidstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.

Tjener

Trattoria FIAT søger to dygtige tjenere der kan starte med det samme. Trattoria FIAT er en italiensk restaurant med masser af sjæl og høj faglighed, som ligger på Kongens Nytorv, i hjertet af København. Vi elsker hvad vi laver og søger to personer der også har service i deres DNA. Vi er grundige til at lære dig alt hvad du skal vide, men vi forventer du selv er meget videbegærlig omkring mad og vin.